Spiseforstyrrelses-behandling

De mest kendte spiseforstyrrelser er nok anoreksi og bulimi, men at have ortoreksi eller BED er også en spiseforstyrrelse.

Ortoreksi er, når man er overoptaget af at leve sundt, når det bliver en besættelse. Hvis man lige pludselig befinder sig der, hvor man bliver hæmmet i sit sociale liv, hvor man bliver nødt til at tage sin egen mad med hjem til veninderne/vennerne, hvor man ikke kan være impulsiv længere. Så kan man have behov for hjælp til, at finde et narturligt leje for sin sunde livsstil.

BED er når man har overspisningerne eller tvangsspisninger. Når man simpelthen mister kontrollen, og spiser mere end man har behov for, mere end hvad andre typsik ville kunne. Det er ofte i perioder og i andre perioder er man på slank/sundhedskur. Det centrale er, at man mister kontrollen og ikke kan styre det selv, men har behov for hjælp til, at opnå et normalt forhold til mad.

Anoreksi er, når man er ekstremt optaget af sin mad og krop. Ønsket om at være tynd er ofte altoverksyggende. Og i mange tilfælde kan anorektikeren ikke selv se, hvor tynd hun/han er. Det handler om, at opnår fuldstændig kontrol med maden, kroppen og især vægten. Det er en svær sygdom, som kan tage lang tid at komme ud af, og det er sjældent at man kan det alene.

Bulimi er på mange måder som anoreksi, men der er episoder, hvor bulimikeren har overspisninger, som der så kompenseres for efterfølgende ved som oftest at kaste op, men det kan også være ved overdreven motion eller indtag af diverse medikamenter. Det kan være svært at se på nogle af de har bulimi, da det oftest ikke er ekstremt undervægtige, man kan nemlig ikke kaste alt op igen, og bulimi er ofte forbundet med stor skam ligesom BED. Igen handler det om kontrol og der er behov for hjælp, så man igen kan kontrollere maden på en fornuftig måde og ikke en syg måde.

Hvis du har anoreksi, bulimi, ortoreksi eller BED, så er det en god idé at kombinere den diætetiske behandling med psykoterapi. Sammen med klinisk psykolog Tina Holm Nyland eller Allan Blaabjerg tilbyder vi en kombinationsbehandling. Det kan også være, at du har en anden terapeut, men det er en god idé, at man som diætist og terapeut taler om, hvordan behandlingen bør være.

Det starter oftest med en indledende samtale med Tina Holm Nyland/Allan Blaabjerg, hvor i taler mere om hvad du har behov for og betingelserne for behandling. Ved den første samtale med diætist optages der en kostanamnese, der bruges til at lave en kostplan. Antallet af psykoterapitimer og diætetiske vejledninger afhænger af sværhedsgraden af din sygdom og din motivation for behandling.

Pris afhænger igen af sværhedsgrad og motivation, men som udgangspunkt koster hver time 650 kr. , men første diætetiske vejledning koster 1050 kr. inkl. individuel beregnet kostplan. Hvis det er et længere forløb, kan man aftale et pakketilbud hos diætist, hvor man bl.a. også kan får vejledning pr. mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *